MSG smagsforstærker (Oplysning)


KUNSTIGT SØDESTOF, DER FINDES I FØDEVARER, MEDICIN, TYGGEGUMMI, VITAMINER M.M

MSG findes i: 


Færdigretter

Chips

Slik

Chokolade

Bolsjer

Frosne pizzaer

Drikkevarer

Tyggegummi

Økologiske produkter Fx. Naturli mærket

Veganske produkter

Modermælkserstatninger

Supper

Krydderier

Kager/småkager

Nudler

Nøddesnacks

Pølser

Forarbejdet kød

Pålæg (forskellige slags)

Kinesisk mad

Mac donalds mad

Is

Vacciner

Tandpasta og plejeprodukter

Aloevera produkter

Knorr produkter

m.m m.m 

      OPLYSNING OM ASPARTAM

VIGTIG INFORMATION OM MSG - LÆS 


"Introduktion

Hvad nu hvis nogen fortalte dig, at et kemikalie tilsat mad kunne forårsage hjerneskade hos dine børn, og at dette kemikalie kunne kunne have indvirkning på hvordan dine børns nervesystemer blev dannet under dets udvikling, således at de, når de blev ældre, kunne få indlæringsvanskeligheder eller emotionelle vanskeligheder. Hvad hvis der var videnskabeligt bevis for, at disse kemikalier kunne skade en vigtig del af hjernen, der er kendt for at kontrollere hormoner, således at dit barn senere i livet kunne få endokrine problemer? [endokrin; vedr. kirtler som afgiver deres sekret direkte til blodet].

Hvis der blev fremlagt bevis for dig, som kraftigt antydede at det kunstige sødestof i din læskedrik måske kunne forårsage at hjernesvulster udvikledes, og at antallet af hjernesvulster der er blevet rapporteret efter den omfattende introduktion at dette kunstige sødestof, er steget dramatisk? Ville det påvirke din beslutning om at drikke disse produkter, og specifikt at tillade dine børn at drikke dem? Hvad hvis du fik vist overvældende bevis for, at en af hovedingredienserne i dette sødestof (aspartam) kunne forårsage de samme hjernelæsioner som MSG? Ville det påvirke din beslutning mht. at købe dem?


Og endelig, hvad hvis det kunne demonstreres, at alle disse typer kemikalier (der kaldes exititoxiner) sandsynligvis kunne forværre eller endog fremskynde mange af de neurodegenererende hjernelidelser såsom Parkinsons syge, Huntingtons syge, ALS og Alzheimers sygdom? Ville du være bekymret, hvis du vidste at disse excitotoksiske tilsætningsstoffer i fødevarer er særligt risikable hvis man nogensinde har haft en hjerneblødning (slagtilfælde), hjerneskade, hjernesvulst, et hjerteanfald, eller har lidt af for højt blodtryk, diabetes, meningitis eller encephalitis [betændelse i hjernevævet eller hjernehinderne; hjernebetændelse]?

Jeg ville mene vi alle ville være mere end bare bekymrede over at erfare, at velkendte stærke hjernegifte blev tilført vores mad og drikke for at fremme salget. Vi ville i særdeleshed blive oprørte over at erfare at disse tilsætningsstoffer intet andet formål har end at forbedre smagen af fødevarer og sødme i forskellige slankekure.


I ville også blive ophidset over at erfare, at mange af disse hjernelæsioner hos jeres børn er uoprettelige, og kan følge efter man én gang har været udsat for en tilstrækkelig stor koncentration. Og jeg vil vædde med, I ville blive skeptiske ved at erfare, at levnedsmiddelindustrien forklæder mange af disse ”excitotoxinske tilsætningsstoffer”, så de ikke vil blive genkendt.
Faktisk indeholder mange fødevarer, som er mærket ”No MSG” [Ingen MSG], ikke blot MSG, men indeholder også andre excitotoxiner med lige så kraftig virkning. Lad os nu kigge på denne gruppe, fødevaretilsætningers historie. I tusinder af år har japanske kokke tilsat en speciel ingrediens, der var fremstillet af en tangplante, kendt som ”søgræs” eller kombu [havtang]
Det var dog først i dette århundrede, at det aktive kemikalie i denne ”smagsforstærker”-ingrediens blev indkredset. De fleste af jer vil omgående genkende kemikaliet, som har denne næsten magiske egenskab, det kaldes monosodium glutamat, eller MSG.


Kort efter det blev indkredset gjorde kemikerne, der opdagede MSG, det til en global multi-million-dollars-industri. I centrum for det imperium er Ajinomoto Company, som i dag producerer det meste af denne verdens forsyning af MSG samt et beslægtet smagsforstærkende stof, kaldet hydroliseret vegetabilsk protein, som også indeholder MSG.
Efter Anden Verdenskrig opdagede amerikanske fødevareproducenter også fordelene ved dette smagsforstærkende stof. Snart tilføjede alle giganterne i fødevareindustrien, såsom Pillsbury, Oscar Mayer, Libby’s og Campell’s hvert år millioner af pund MSG til færdiglavede fødevarer. Dengang man opdagede stoffet, troede man det var helt ufarligt, eftersom det var en naturlig substans (en aminosyre).


Mængderne af MSG og lignende tilsætningsstoffer, der blev tilføjet fødevarer, øgedes i efterkrigstiden. Faktisk er mængden af MSG alene, der tilføjes fødevarer, fordoblet hvert årti siden 1940’erne. I 1972 blev der fremstillet 262.000 tons MSG. Mange kogebøger anbefalede at tilføje MSG til deres opskrifter, isæt i suppe- og sovseopskrifter.
I denne periode havde få mistanke om at disse smagsforstærkende tilsætningsstoffer kunne gøre alvorlig skade på personer, der spiste disse fødevarer. Men i slutningen af 1960’erne begyndte forskningsdata, der viste farerne ved MSG som tilsætningsstof i fødevarer, at dukke op. Disse videnskabelige data burde have alarmeret de ansvarlige for offentlighedens sikkerhed med hensyn til faren.


Indtil dette tidspunkt antog neuro-videnskabsmændene at glutaminsyre forsynede hjernen med energi. Baseret på denne idé gav videnskabsmænd, i et klinisk studie, store doser
MSG til udviklingshæmmede børn for at se om det ville forbedre deres IK. Eksperimentet slog fejl. Så i 1957 besluttede to øjenlæger, Lucas og Newhouse, at teste museunger i en bestræbelse på at studere en øjensygdom kendt som arvelig nethindesvind. Men da de undersøgte øjevævet på de ofrede dyr, gjorde de en forbløffende opdagelse. MSG’et havde ødelagt alle nerveceller i de indre lag af dyrets nethinde, hvilket er øjets synsreceptorceller.


På trods af denne skræmmende opdagelse, blev MSG fortsat tilsat fødevarer i enorme mængder, og kogebøger anbefalede det fortsat som en smagsforstærker i opskrifter. Men det værste manglede endnu at blive afsløret om dette sammensatte stof. Ca. 10 år senere gentog en neuro-videnskabsmand, Dr. John W. Olney, der arbejdede på det psykiatriske institut på Washington University i St. Louis, Lucas and Newhourse´s eksperiment på museunger.
Det han fandt indikerede, at MSG ikke bare var giftigt for nethinden, men også for hjernen. Da han eksaminerede dyrenes hjerner opdagede han, at specialiserede celler i de uundværlige områder af dyrene, hypotalamus [del af mellemhjernen der indeholder centre som styrer livsvigtige funktioner, bl.a. væskebalance og temperaturregulering; fungerer også som en overordnet hormonkirtel der kontrollerer produktion og udskillelse af visse hormoner], var ødelagte efter en enkelt dosis MSG.


Konsekvenserne af Dr. Olneys resultater burde, for at sige det mildt, i den grad have været betydningsfulde. Hvorfor? Fordi millioner af babyer over hele verden spiste babymad, der indeholdt store mængder MSG og hydroliseret vegetabilsk protein (et sammensat stof der indeholder 3 excitotoksiner). Faktisk var koncentrationerne af MSG fundet i babymad lig med det der plejede at skabe hjernelæsioner hos forsøgsdyr. Og i alle disse eksperimenter, blev ikke fuldt udviklede dyr fundet at være langt mere sårbare overfor de toksiske virkninger af MSG end ældre dyr var. Det var sandt for alle testede dyrearter.
Dog fortsatte fødevareproducenter med at tilføje tonsvis af dette excitotoksiske tilsætningsstof til fødevarer af alle slags, inklusiv babymad. Selv regeringens vagthund for offentlig sundhed, Food and Drug Adminstration, nægtede at tage affære. Dr. Olney, én af de førende forskere på dette område, følte sig nødsaget til at gøre noget for at beskytte intetanende mødre og deres småbørn mod denne fare. Først informerede han FDA om den reelle fare for menneskebørn, og opfordrede dem til at tage affære. Men de nægtede.
Hans eneste udvej var at offentliggøre det han vidste var sandt, at MSG var et farligt sammensat stof, der ikke burde tilsættes børnemad. Det var først efter hans vidneudsagn til en kongreskomité, at fødevareproducenterne indvilligede i at fjerne MSG fra babymad. Men gjorde de det rent faktisk?
I stedet for at tilsætte ren MSG, tilsatte de en substans kendt som hydroliseret vegetabilsk protein, der indeholder 3 kendte excitotoksiner og har tilsat MSG. Som vi senere skal se er denne substans endnu farligere end MSG. De fortsatte denne praksis i yderligere 7 år, og der er bevis for at excitotoksiner stadig tilsættes babymad i dag. Normalt er de i form af caseinate [et metallisk salt udvundet af kasein (det dominerende protein i mælk)], okse- eller kylling-kraftsuppe, eller smagsstof.


En anden type fødevare, der sælges af disse fabrikanter, er tiltænkt småbørn. I hvert fald indeholder nogle af disse fødevarer hydroliseret vegetabilsk protein. Ad eksperimentets vej ved vi, at hjernen er særdeles sårbar overfor excitotoksiner, selv på dette udviklingsstadie.
En anden type fødevare, der sælges af disse fabrikanter, er tiltænkt småbørn. I hvert fald indeholder nogle af disse fødevarer hydroliseret vegetabilsk protein. Ad eksperimentets vej ved vi, at hjernen er særdeles sårbar overfor excitotoksiner, selv på dette udviklingsstadie.

I denne bog vil jeg fremlægge forskningsresultater og gøre rede for eksperimenter, der vil demonstrere, at glutamin og andre excitotoksiner kan ændre måden hjernen udvikler sig på under dens udvikling. Det er opstillet i hypoteser af nogle neuro-videnskabsfolk, at det at blive udsat for disse stærke, sammensatte stoffer tidligt i livet, kunne forårsage udviklingsmæssige hjernedefekter, der ville fremkalde indlæringsvanskeligheder og adfærdsproblemer når barnet bliver ældre. Der er også nogen beviser for, at det også kunne medvirke til voldelig adfærd.

Hos forsøgsdyr, ”MSG-babyer”, finder man de er små, meget fede og har svært ved at reagere. Effekten bliver først synlig længe efter den første eksponering for MSG. Flere dybtgående undersøgelser har fundet at ”MSG-babyer” har alvorlige sygdomme, der involverer adskillige hormoner, der normalt produceres af hypotalamus [del af mellemhjernen der indeholder centre som styrer livsvigtige funktioner, bl.a. væskebalance og temperaturregulering; fungerer også som en overordnet hormonkirtel der kontrollerer produktion og udskillelse af visse hormoner].

MSG er uheldigvis ikke den eneste smagsforstærker man ved forårsager skade på nervesystemet.


Der er faktisk en hel gruppe kemikalier, der kan frembringe lignende skade, de har alle én vigtig egenskab. Når neuroner [specialiseret celler i centralnervesystemet og i ganglier (samlinger af nerveceller), bestående af en cellekerne og et antal udløbere der formidler nerveimpulser fra og til andre tilsvarende celler i en kæde] udsættes for disse substanser, bliver de meget exciteret [påvirkning af et atom eller molekyle sådan at det bringes i en højere energitilstand end grundtilstanden] og stimulerer deres impulser meget hurtigt, indtil de når en tilstand af ekstrem udmattelse. Adskillige timer senere dør disse neuroner pludseligt, som om cellerne blev stimuleret til døde. Som et resultat har neuro-videnskabsfolk kaldt denne gruppe kemikalier ”excitotoksiner”.

Flere af disse ”excitotoksiner” er menneskeskabte og bruges som forskningsværktøjer. Andre findes i naturen, såsom glutamin, asparaginsyre og krystallisk aminosyre, som alle er aminosyrer. MSG er en modificeret form for glutaminsyre i hvilken natrium tilsættes molekylet. Men den toksiske del er glutaminsyren, ikke natriummet. Ofte vil fødevareproducenter mikse MSG med andre substanser for at forklæde det, eller benytte substanser kendt for at indeholde høje koncentrationer af glutamin og/eller asparaginsyre. For eksempel kunne betegnelsen ”naturligt smagstilsætningsstof” indeholde fra 20 ti 60 % MSG. Jeg nævnte tidligere en substans ved navn hydroliseret vegetabilsk protein, også henvist til som vegetabilsk protein eller planteprotein. Denne stærke excitotoksin-blanding omtales ofte som som en helt ufarligt og ”naturlig” substans. Producenter siger: ”Det kommer trods alt fra planter”.

Denne blanding er faktisk lavet af ”kasserede” grøntsager, der er uegnede til salg. De er særligt udvalgt fordi de har et højt naturligt indhold af glutamin. Udtrækningsprocessen, hydrolyse [spaltning af en kemisk forbindelse ved reaktion med vand], omfatter at koge disse grøntsager i et kar med syre. Det efterfølges af en neutraliseringsproces med kaustisk soda (= natriumhydroxid). Produktet af det er et brunt slam der samler sig øverst i karret. Det skummes af og lægges til tørre. Slutproduktet er et brunt pulver med højt indehold af tre excitotoksiner: Glutamin, asparaginsyre og cystoic-syre (som i kroppen omdannes til cysteine [en krystaliseret amonosyre, C3H7O2NS, en komponent i næsten alle proteiner, som fremkommer ved krystallisering af cysteine].


Alle disse kemikalier stimulerer smagscellerne i tungen, og forstærker derigennem smagen af en hvilken som helst fødevare de er tilsat. Det er det der giver suppe den herlige smag vi alle elsker så højt. I dag bruges de hovedsagelig i saucer, supper, sovseblandinger og især i frossen slankekost. Fødevarer med lavt fedtindhold smager ofte af ingenting. For at fremme salget til folk, tilføjer fødevareproducenter ”excitotoksin”-smagsforstærkere for at forbedre smagen.

Et andet excitotoksin vi alle er bekendt med, er det kunstige sødestof NutraSweet. Faktisk består 40 % af sammensætningen af excitotoksinet asparaginsyre. Ligesom glutamin, er asparaginsyre et stærkt hjernetoksin, som kan frembringe lignende skade på neuroner. NutraSweet bruges i mange slankeprodukter og læskedrikke. Det er velidentificeret, at flydende former af excitotoksiner er langt mere toksiske for hjernen end tørre former, eftersom de absorberes hurtigere og frembringer større blodmængder end når de mikses med faste fødevarer.

Men de negative effekter fra excitotoksiner er ikke begrænset til småbørn. Bevismængden for at excitotoksiner spiller en større rolle i en hel gruppe degenererende hjernelidelser hos voksne, især hos de ældre, vokser. Disse sygdomme omfatter Parkinsons sygdom, alzheimers, Huntingtons sygdom, Amyotrophic Lateral Sclerosis (ALS) [sygdom i nervecellerne der bl.a. medfører kraftnedsættelse og ufrivillige sammentrækninger i arme og ben], såvel som adskillige andre sygdomme i nervesystemet. Det, alle disse sygdomme har til fælles, er en langsom ødelæggelse af hjerneceller, der især er følsomme overfor skader fra excitotoksiner. Neuroner der bruger glutamin som sender, ødelægges af disse store koncentrationer af glutamin, mens andre neuroner, der bruger andre sendere skånes.


Selvom der kun er lidt bevis for at excitotoksiner i fødevarer er årsagen til disse sygdomme, er der stadigt flere beviser for, at de kan forværre disse tilstande, og at de endog kunne fremskynde dem hos sensitive personer. Det videnskabelige bevis er alt for overbevisende at at blive ignoreret, at muligheden for at excitotoksiske tilsætningsstoffer i fødevarer kunne forårsage den slags tilstande dukker op tidligere og i alvorligere grad.


Flere og flere sygdomme i nervesystemet bliver kædet sammen med opbygning af excitotoksin i hjernen. For eksempel sygdomme som hjerneblødning/slagtilfælde, hjerneskade, et unormalt lavt glukoseniveau i blodet, slagtilfælde, migræne, hjerneskade pga. for lavt iltindhold i blodet, og endog AIDS-demens er blevet kædet til excitotoksinskade. Der er intet bevis for at nogle personer, født med stofskiftemangler i bestemte hjerneceller, især kunne være modtagelig for excitotoksinskade.


I denne bog har jeg forsøgt at kompilere nogle af den meget væsentlige forskning der kæder excitotoksiner sammen med skader og sygdomme i nervesystemet. Dette forskningsområde vokser med stormskridt. Jeg føler, at denne nye information, der binder excitotoksiner sammen med sygdom, skal nå den brede offentlighed, så I hver især kan træffe beslutning om dette spørgsmål. Desværre er det meste af denne afgørende information begravet i tekniske og videnskabelige journaler, langt fra offentlighedens øje.

På trods af det forsvarerne for MSG og NutraSweet vil skrige, er denne bog ikke upassende negativ. Der er alt for mange falske miljø-alarmklokker der bliver kimet med i dag. Det var først efter et år med omhyggelig undersøgelse og debat, at jeg besluttede at skrive denne bog. Jeg følte at informationen vedrørende farerne for småbørn og ældre personer var for vigtig at tilbageholde. Hver person skal for sig selv beslutte om de vælger at tro at faren er reel.

Bogen er hovedsagelig skrevet til lægmanden, men også til de uddannede indenfor lægevidenskaben og biologien. Jeg har forsynet den med referencer til de der enten søger at tjekke nøjagtigheden i mine udtalelser eller for selv at grave dybere ned i emnet. Bogen er selvfølgelig valgfri. Den er primært til de der ikke er bekendte med centralnervesystemet og de udtryk der bruges til at beskrive de forskellige sygdomme og tilstande forbundet med excitotoksinskade. De kan vælge at henvise til den når De læser de andre kapitler. Der er også en ordliste over udtryk til hurtigt opslag.

Jeg blev advaret, da jeg sendte manuskriptet til denne bog til min forlægger, at jeg skulle forberede mig på reaktionen fra fødevareindustrien, og især fra repræsentanterne for glutaminfabrikanterne. Disse to industrier er gået sammen for at bekæmpe enhver, der vover at kritisere brugen af smagsforstærkere. De har faktisk dannet en særlig lobby-gruppe til at foretage modforanstaltninger overfor enhver negativ påstand om deres produkt. Denne gruppe, der hedder the Ajinomoto Company som, er baseret i Japan, er hovedproducenten af MSG og hydroliseret protein. Mange er blevet skræmt væk af disse magtfulde forretninger og organisationer. Men jeg føler at meddelelsen er for vigtig til at lade den ligge. FDA er ikke lykkes med dets udtrykte formål, at beskytte offentligheden mod skadelige substanser, der bliver tilført levnedsmidlerne. Millioner af liv står på spil, deriblandt de fremtidige generationer. Folk skal advares.


EN BEMÆRKNING LIGE FØR UDGIVELSE: DET ER FOR NYLIG BLEVET AFSLØRET AT EXCITOTOKSINER BLIVER TILFØRT RØGTOBAK. DE KUNNE MULIGVIS PASSERE GENNEM DE SUGENDE OVERFLADER I LUNGEVÆV OG GÅ IND I BLODSTRØMMEN."


Bog Kilde: EXCITOTOXIN – SMAGEN DER DRÆBER af Dr. Russel L. Blaylock